At føre samtaler med ingen
Vi opløses ikke når det kræves
Ikke som en snekugle i brystet
Som at finde den køligste vinkel
Vi opløses ikke når det kræves
Hænderne der holder hovedet
Som at finde den køligste vinkel
Inde i dig er også de døde
Hænderne der holder hovedet
Jeg går i den gule skov
Inde i dig er også de døde
Som en klump sne under hjertet.
Jeg går i den gule skov
Ikke som en snekugle i brystet
Som en klump sne under hjertet.
At føre samtaler med ingen