Når du siger mit navn, svarer min krop. Altid er det dette langsomme blik. Havde du kysset en anden?

Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Som at læse glemte aviser. Der var intet som skulle glemmes. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.