Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Sådan noget. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen.

I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.