Udsigten var håbløs.

Jeg sad alene i solen. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Oppe på bakken. Af alt det lysende, reflekterende, matte.