Mørket kaldte vi bare for mørket. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.