Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Grå. Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Som nu i morges: Hvilken nat fulgte efter natten? På en rude. Du må ikke forsvinde. Bag træerne.

Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.